Opbygning af en viral film om gamle dage

Yeps, jeg har forsøgt mig frem med at lave min helt egen viral film.
Men først måtte jeg igennem nogle tanker om, hvad der gør en film viral.
Set med mine øjne, så er det noget du enten elsker eller hader, noget du synes er sjovt eller tragisk, noget der på en eller anden måde påvirker dig.
Og påvirker dig så meget, at du får lyst til at dele det med andre.

Hvordan børn havde sjov i gamle dage

Temaet til min virale film.

Jeg har valgt temaet “gammel mod ung” til min virale film.
I kender alle situationen hvor en ældre person irettesætter en yngre person, og i – oftest grove, overdrevne – floskler fortæller, hvor nemt det er at være ung idag i forhold til gamle dage.
Sætninger som “Da jeg var barn faldt der til op over husets tag.. HVER nat!” og “I mine dage skulle jeg være heldig hvis jeg overhovedet fik noget at spise på min fødselsdag!” er gode eksempler på sådanne overdrevne tilbageblik.
Derfor har jeg prøvet at lave en film om hvad disse stakler rent faktisk kunne foretage sig som børn, for at have det sjovt. Og ved at vise nogle ret sørgelige eksempler på sjov for børn i gamle dage tilføjer jeg en sjov, sarkastisk vinkel på “gammel mod ung” debatten.
Håbet er så, at denne vinkel er så sjov, at seere af denne film synes at den er så sjov, at de vil dele den med andre. For så er det jo lykkedes at lave en viral film.

Optagelse og locations.

Alle optagelser blev filmet en lørdag i marts 2010 med et Canon Legria HFS100.
Jeg forsøgte at filme med så gamle locations som muligt, og kun et sted er det rigtigt mislykkedes; nemlig i klippet hvor man ser snuden af en nyere model af en Renault. Jeg har valgt ikke at gøre noget ved dette, men istedet at kalde det en bevidst fejl. Film freaks elsker at nørde i fejl i film, så her har jeg serveret en til dem :)
Andre ville mene, at porten til den store tilbygning, børnetrillebøren og gyngestativet er for nye til at burde indgå i filmen, og dermed også optræder som fejl. Her er jeg lidt mere i tvivl. Jeg synes ikke ligefrem det ser moderne ud, og filmen ligner nærmere en film fra 1960′erne eller 1970′erne end det ligner en film fra 1920′erne, så jeg synes ikke nødvendigvis porten, børnetrillebøren og gyngestativet er fejl.

Desuden er drengen klædt i termotøj, hue, handsker og gummistøvler, et helt bevidst valg af det ældste tøj vi kunne finde til ham.

Opbygningen af filmen.

Efter at have samlet inspiration til de forskellige klip via en frivillig arbejdsgruppe på Facebook filmede jeg, og smed derefter alle klip ind i After Effects. For at få de moderne optagelser til at virke gamle brugte jeg effekterne Posterize time og Fast Blur.
Posterize Time tager frameraten på filmen ned så filmen kommer til at virke lidt mere hakkende, mens Fast Blur i denne film giver den slørede kant.
Derudover har jeg købt og brugt effekten Old Film Grain Dust Scratches Stains Loop With Alpha for at give filmen en ekstra dimension af gammel film.

Skiltene mellem hver klip er dygtigt lavet af Dorthe Lange Bjerg – Tak!

Version 2

Filmen du ser nedenfor er version 2 af filmen. Efter at have fået god konstruktiv kritik på filmen af kolleger, venner og bruger af de 2 video-fora davk og videocopilot blev jeg nød til at reagere, og lave en forbedret version af filmen. Så nu..
- er den klippet ned i længde.
- er der tilføjet musik på hvert klip istedet for kun den støjende lyd
- er der tilføjet Grain i After Effects for at gøre klippene endnu grimmere/få dem til at se endnu mere autentisk gamle ud.

Version 2 af min virale film

Se også den virale film fullscreen.

Filmen er skudt i en relativt stor størrelse – 1280 x 720 pixel – så den kan sagtens klare at blive set i fullscreen.
Du kan enten trykke fullscreen på den embeddede film her på blog’en, eller du kan vælge at se filmen på vimeo for at få alle afviklingsmuligheder for filmen.

Jeg håber du kunne lide filmen.
Uanset om den bliver viral eller ej har den været sjov at lave.
Og husk, kan du lide filmen kan du hjælpe med at gøre den viral, du kan poste den på Facebook, tweete om den på Twitter, sende den rundt i en mail til alle dem, du har lyst til at dele den med eller noget helt fjerde.

:)

Version 1 af min virale film.

Er du nysgerrig og vil gerne se version 1 af filmen, så kan den ses her:

Related Posts

Leave a Reply