One man jazz duo lavet i Garageband, After Effects og Flash
tirsdag, 22 juni 2010
Efter at have øvet og øvet og endeligt lært både rytme og lead-guitaren til et lettere jazzet stykke musik, tænkte jeg, at jeg ville prøve at indspille det. Ideen greb om sig, og efter indspilning blev det til videooptagelser og slutteligt en interaktiv video. Her følger lidt fortælling om indspilningen, videooptagelserne og hvordan man slutteligt selv kan bestemme, hvordan man vil høre nummeret.
Nummeret
Nummeret er af Muris Varajic og er mest af alt en intro til en simpel jazz-rundgang. Fra første gang jeg hørte nummeret var jeg meget opsat på at lære det, også selv om jeg vidste, at det ville tage et godt stykke tid at lære de tossede jazz-akkorder.
Indspilningen
Jeg optog først rytme-guitaren i Garageband, og derefter indspillede jeg lead-guitaren til rytmeguitaren, så jeg var sikker på, at de ville passe så godt sammen tempomæssigt, som muligt. Mine indspilningsmuligheder til Garageband var ikke optimale, men jeg synes nu alligevel jeg fik en acceptabel lyd ud af det.
Her kan man få en idé om de 2 færdige spor i Garageband:

Video
Efter at have indspillet (en del gange) og nu havde et acceptabelt lydspor, optog jeg to playback spor med video, et til hver guitar.
Faktisk var jeg nogenlunde igennem at have dubbet begge lydspor til videoindspilningerne og rodede med at finpudse de sidste videodetaljer i After Effects, da jeg opdagede, at jeg havde indspillet begge videospor med grimme hjemmesko på. Så jeg måtte lige starte forfra på videodelen!
Den færdige video kan ses i valgfri størrelse og kvalitet ved Vimeo, eller den kan ses direkte her på siden i en embedded version:
Inden jeg fik klippet de 2 film sammen i After Effects så de hver især således ud.
Først videoen af rytmeguitaren:

Og her er den del af videooptagelsen af leadguitaren, der bliver placeret ovenpå højre side af videoen med rytmeguitaren:

Den interaktive version af videoen
Med versionen af jazz duo’en uploadet til vimeo.com, havde jeg nu en færdig version af projektet, men jeg besluttede at lave en ekstra, alternativ visning af den også.
Meningen med denne ekstra version var at håndtere video’en i Flash, og styre lyden af video’en, således at man via et helt simpelt interface ville kunne slå enten den ene guitar til eller fra, og dermed høre den ene guitarist spille alene.
I denne interaktive version kan du selv være med til at bestemme, hvem af guitaristerne i jazz duo’en du vil høre.

Rent teknisk er det forholdsvist simpelt at skille lyden fra video’en ad, og dermed gøre den del af video’en interaktiv.
Først og fremmest er indspilningen af musikken lavet således, at rytmeguitaren ligger i højre side og lead-guitaren i venstre side af et stereo-spor.
Når man så vil styre sådan en lyd med ActionScript 3.0 i Flash betyder det, at man fortælle det SoundTransform Object, der styrer panning af ens NetStream ( = ens video) hvilken del af musikken, den skal spille. Skal den nøjes med at spille højre side, venstre side, eller skal den spille begge dele?
Det ActionScript 3.0 kode, der skal til for at styre netop denne del, kan snuppes her:
if(e.currentTarget.name == "rhythm"){
videoVolumeTransform.pan = Math.round(-1);
} else if(e.currentTarget.name == "lead"){
videoVolumeTransform.pan = Math.round(1);
} else if(e.currentTarget.name == "duo"){
videoVolumeTransform.pan = Math.round(0);
} else {
//
}
stream.soundTransform = videoVolumeTransform;
}
Credits
Per Andersen fra Komo for ekspert-råd omkring After Effects.
Muris Varajic for det lækre jazz nummer.
No. 1 — juni 23rd, 2010 at 05:24
Vidste ikke du havde en tvillingebror
Det er sgu sjovt lavet…. Cool
No. 2 — juni 23rd, 2010 at 05:52
Hey, det vidste jeg heller ikke, men han spiller nu en god, beskidt tremolo leadguitar
No. 3 — juni 23rd, 2010 at 06:22
Det er da super. Sjov idé med Flashudgaven….
Fedt nummer.
Potter
No. 4 — juni 23rd, 2010 at 06:40
Hej Potter.
Tak skal du have.
Og ja, det er sgu et rigtigt hyggeligt nummer, selv om det tog sin tid at lære.
Tro mig, indspilningen, optagelserne og postredigeringen var intet indgreb i min fritid, sammenlignet med hvor lang tid, det tog at lære den akkord-rundgang på rytme-guitaren
Mvh
No. 5 — juni 23rd, 2010 at 07:38
Total go’ stil! Jeg vil gerne se et billede af de grimme hjemmesko
No. 6 — juni 23rd, 2010 at 07:55
@Iben Louise: Aldrig i livet!
No. 7 — juli 24th, 2010 at 08:31
Hej Felix.
Super fed multimedieproduktion. Kender du et godt (gratis) windows alternativ til garageband for os ulykkelige windowsbrugere?
Og et superfedt nummer også. Hvad er det for en guitar du spiller på?
No. 8 — juli 24th, 2010 at 12:03
Hej Niels.
Mange tak, det var også supersjovt at lave :O)
Guitaren er en hollowbody Epiphone Wildkat, en fin allround-guitar, der fungerer til det blues og jazz jeg spiller.
Mht. til indspilning på PC, så har jeg kun hørt om Mixcraft, men det skulle være et rigtigt godt alternativ: http://www.thegaragedoor.com/roadcrew/garageband-for-pc.html
No. 9 — juli 25th, 2010 at 08:56
Tak for linket.
Står selv overfor at købe en Epiphone her i ferien. Det bliver sandsynligvis en Les Paul Studio (mest til blues og rock).
Jeg har lige smidt et par link til din fremragende blog ovre på multimedieforum.dk. Er bla. også vild med din stemningsfyldte tur gennem Herning by Night.
No. 10 — juli 25th, 2010 at 11:10
Hej Niels.
Jeg kunne ikke leve uden min!
God, god fornøjelse med din Epiphone
Og tak for linkene på multimedieforum.dk.
Det er altid rart at få kommenteret på de ting man får lavet i sin fritid og et link til sådan et forum vil helt sikkert give mere trafik og flere kommentarer.
Desuden er det med til at inspirere mig til nye ting, så det er god benzin på bålet.
Mvh
Felix